Jonas Munk
Curriculum Vitae

Design

Af visuelt design har jeg især arbejdet med design af websites og brugerflader hos Humanise. Ved Atira og Aalborg Handelskole var det primært design af brugerflader. Hos Peytz har jeg arbejdet tæt sammen med designere og i enkelte tilfælde selv bidraget med UX og visuelt design.

På min Behance profil kan ses det seneste i visuelt design.

Ikoner

I forbindelse med Humanise User Interface har jeg designet dusinvis af vektor-ikoner. Jeg laver altid ikoner som vektor-grafik for nemt at kunne kombinere og skalere dem samt bruge dem i print.


Brugergrænseflader

Fælles for det jeg har lavet er at det er lavet fra bunden uden brug af andre biblioteker.

Jeg har specielt haft fokus på at optimere brugerfladers reaktionstid og interaktion via asynkron kommunikation mellem klient og server.

Jeg har i længere tid arbejdet på biblioteket Humanise User Interface der er et cross-platform bibliotek til opbygning af web-baserede brugerflader.

Blandt de mange komponenter findes eksempelvis grafer, relations-diagrammer, farve-, dato- og skrift-vælgere, HTML-redigering, upload-komponent og meget mere.

Som grundlag for biblioteket er et omfattende event-system der gør at komponenter kan snakke sammen så de automatisk kan tilpasse størrelse og vente med at opdatere data og udseende indtil det er nødvendigt.

Desuden har jeg udviklet et fleksibelt animations-system hvor samme objekter kan animeres samtidig af flere aktører. Et godt eksempel på animationen i brug er forsiden til OnlineObjects.


Web-designs

Gennem arbejdet i Humanise har jeg designet flere hjemmesider til mindre virksomheder, foreninger og familie.

Mit fokus er at formidle budskabet så enkelt som muligt men har også visse færdigheder indenfor det grafiske udtryk.

Se eksempler på web-designs »

Seneste/ufærdige projekter kan følges på Behance »


Logo'er

En sjælden gang imellem bliver jeg bedt om at designe et logo. Til venstre kan ses eksempler på resultatet.